Målgruppe:
Kurset henvender sig til dig, som ønsker at forstå og forbedre din kommunikation med andre mennesker. Hvorfor går kommunikation mellem mennesker ofte galt? Hvad kan vi gøre for at kommunikere effektivt?
Formål:
Formålet med at deltage i dette kursus er at opnå større kommunikativ kompetence. Vi taler om:
• At opnå færdigheder i at lytte aktivt og medlevende.
• At lære, hvordan feedback kan bruges til at skabe en dybere forståelse af det budskab, den anden person kommunikerer.
• At få mulighed for at opbygge en viden om vigtigheden af de ord, vi vælger, når vi kommunikerer, og om måden vi kommunikerer på.
Indhold:
Vi arbejder med hele kommunikationsprocessen og dermed også viden om, hvad der kan virke som barrierer for effektiv kommunikation. Kernen i god kommunikation er at være i stand til at videregive budskabet, således at modtagerens opfattelse stemmer overens med afsenderens intention.
Vi får indsigt i værktøjer til aktiv lytning og indlevelse, samt spejling af, og feedback til, afsender så vi sikrer en virkelig forståelse af formålet og intentionen med budskabet.
Vi arbejder med budskabets byggesten: ord, ordkombinationer, toneleje, tempo, kropssprog og fremtoning. Det er vigtigt at vide at stilen og måden, vi kommunikerer på, altid skal stemme overens med personligheden hos dem, som vi kommunikerer med.
Vi vil også dykke ned i hvordan man identificerer personligheden af modtageren af ens eget budskab, samt hvordan man er i stand til at tilpasse sin kommunikation til de forskellige typer af modtagere.
Du får en farverig indsigt i, hvordan effektiv kommunikation kan skabes!
Varighed: 1 dag NB. Kurset: Effektivitet i menneskelige relationer er
en forudsætning.
Pris
DKK. 2.900 inkl. undervisningsmaterialer og forplejning, men ekskl. moms.
Tilmelding hos Insights på 72 345 903 |