UCN og Insights skaber hele mennesker med Hoved Hjerte Ben
Om UCN - University College Nordjylland
University College Nordjylland har med deres professionelt udarbejdede Manifest, filosofien om Det Hele Menneske, deres PULS-strategi og visionen om at skabe studerende med såvel Hoved, Hjerte og Ben en succesrig opskrift på at uddanne selvbevidste studerende med stor værdi for såvel det danske som de internationale arbejdsmarkeder.
Undervisningsprogrammer og workshops der designes
Insights har i 2010 indledt et samarbejde med University College Nordjylland - Teknologi & Business om at bistå i at levendegøre det meget gennemtænkte manifest, som er udviklet af UCNs ledelse og undervisere. Manifestet fokuserer på at sikre de studerende den størst mulige chance for succes, på i løbet af deres studium, i deres praktik samt i deres virke på arbejdsmarkedet efter endt studium.
University College Nordjyllands vision om dels kontinuerligt at sikre højere fagligt grundlag, dels udfolde sig som en udviklingsorienteret uddannelsesinstitution integreres i de mange forløb og workshops, der udarbejdes i samarbejde med Insights Danmark. Hovedfokusset er udviklingen af den enkelte studerende: menneskeligt og personligt, fagligt og kompetencemæssigt.
Herunder følger et lille uddrag af nogle af de Best Practice workshops, som de studerende i løbet af deres studietid udbydes. Samtlige workshops varer fra 2 til 6 timer og er designet til at have størst mulig læringseffekt. Workshoppene hviler alle på filosofien om PULS, Det Hele Menneske, Hoved Hjerte Ben,samt på Insights' omfattende undervisningskoncepter og vores psykometrisk valide profiler.
Grundlæggende introduktion til Hoved Hjerte Ben
Et hold med hele mennesker
Hvad er min læringsstil, og hvad kan jeg bruge det til?
Feedback - Forankring af Det Hele Menneske
Kast lys over din Skygge
Erhvervsliv - her kommer jeg!
Et succesfuldt CV ud fra Insights Discovery Personprofilen
En succesfuld ansøgning ud fra Insights Discovery Personprofilen
Hvordan skal du forholde dig til din leder?
Den første måned på en ny arbejdsplads: hvad er vigtigt for dig?
Effektiv kommunikation - skabelse af excellente samarbejdsgrupper
Tidsstyring og deadlines - hvad bør du lære?
Motivér dine medstuderende - vær en rollemodel og et helt menneske!
Dig som sælger - hvad skal du lære i interaktionen med andre?
Udvikling af en positiv attitude
Indsigtsfulde mål for dig
Full Circle 360 grader: hvordan ser andre dig?
Integrerede designløsninger
UCNs professionelle tilgang til udviklingen af de studerende, samt deres høje krav til en samarbejdspartner mht. til levering af kvalitetsprægede workshops, koncepter og materialer udmøntede sig i en tilbygning til vores Insights Discovery Personprofil: Hoved Hjerte Ben modellen:
Insights udviklingsafdeling i Skotland var med i tilpasningsprocessen af vores psykometriske værktøjer til UCNs krav og ønsker på de studerendes vegne. Hver studerende får således et billede af sig selv i Hoved Hjerte Ben-format integreret i deres Insights Discovery Personprofil.
Samarbejdet mellem UCN og Insights
University College Nordjylland repræsenterer Insights Danmarks absolut vigtigste samarbejdspartner i undervisningssektoren, og vi er stolte af at have leveret en række tilpassede koncepter, workhops og tusindvis af PowerPoints, som alle hviler på UCNs PULS og forestillinger om Det Hele Menneske.
Insights er blevet valgt som samarbejdspartner fordi:
vi kan tilbyde psykometrisk valide profilsystemer på 28 sprog, og dermed imødekomme den høje grad af internationalisering som UCN oplever på Teknologi & Business..
vores læringsløsninger er brede, dybe og righoldige, og bunder i en værdsættende og action learning orienteret tilgang til de studerende.
vores koncepter er fleksible og har kunnet tilpasses UCNs gældende strategier, værdier, missioner og visioner.
vi overdrager vores konsulentviden og kompetencer på akkrediteringer, således at UCNs undervisere selv kan realisere tankerne om Det Hele Menneske.
vi har kunnet omsætte tanken om hoved hjerte og ben til virkelighed i form af software, der er specialudviklet til UCN.
”Det har været nogle gode dage med masser af god og ny viden.”
Lars Olsen, Underviser, Teknologi & Business, University College Nordjylland, 29. okt. 2010.
"Tak for nogle spændende og inspirerende dage - dejlig stemning og god læring."
Helle H. Markussen, Leder, Teknologi & Business, University College Nordjylland, 29. okt. 2010.
”Underviseren er særdeles kompetent og erfaren inden for sit felt. Supergod præstation og også overblik."
Jan Skall Sørensen, Underviser, Teknologi & Business, University College Nordjylland, 28. okt. 2010.
"Rigtig fint kursus. Jeg startede ud med en vis skepsis, men jeg kan godt være ambassadør for det nu!!"
Anne Lassen, Underviser, Teknologi & Business, University College Nordjylland, 29. september 2010.
"Underviserens forhold til gruppen var præget af rigtig god forståelse for vores udgangspunkt, og emnerne blev præsenteret supergodt og forståeligt. God til at besvare spørgsmål. "
Malene Blond, Underviser, Teknologi & Business, University College Nordjylland, 29. sept. 2010.
Insights' kreditværdighed: AAA. Kun 4% af selskaber i Danmark har opnået denne vurdering.
Insights Danmark er igen i 2011 kåret som gazelle af Dagbladet Børsen. Tak til alle samarbejdspartnere - vi er stolte af at være en del af jeres verden!