Deltagerhæftet ”Styr din tid – led dit liv”
Insights’ workshop i tidsstyring og selvledelse tager udgangspunkt i deltagerhæftet ”Styr din tid – led dit liv”. Dette 38-siders kursushæfte indeholder en række praksisnære øvelser og vejledning til hvordan du kan få mere ud af din tid, og eliminere de overflødige handlinger og forstyrrende elementer der forhindrer dig i at nå dine mål i dit private og arbejdsmæssige liv.

38 sider om tidsstyring og selvledelse
Insights skaber vedvarende effekt hos jer!
Deltagerhæftets formål er at øge din bevidsthed om dine personlige mål, og om hvordan du kan forbedre dine færdigheder i tidsstyring og selvledelse for derved at øge dine chancer for at nå disse mål. Du får redskaber, som du umiddelbart kan implementere i din hverdag, samt inspiration til hvordan du selv kan skabe positive tidsstyringsvaner, der passer til dig som person.
Analysér dit tidsforbrug
”Styr din tid – led dit liv” hjælper dig med at analysere dit nuværende tidsforbrug, samt at identificere dine personlige styrker og svagheder i forhold til tidsstyring og selvledelse, så du kan bygge videre på dine stærke sider, og arbejde målrettet med dine udviklingsområder.
Identificér og eliminér dine værste kilder til tidsspilde
Selvom vi ofte er bevidste om hvilke faktorer der stjæler vores tid i vores daglige arbejde overser mange det faktum at vores tid kun går til spilde, hvis vi selv
lader den gå til spilde. Deltagerhæftet ”Styr din tid – led dit liv” giver dig en række teknikker, der kan hjælpe dig med at eliminere dine tidsrøvere. Blandt andet vil vi give dig og de andre deltagere en række feedback-værktøjer, så du på anerkendende vis kan fortælle dine kolleger, hvordan du gerne vil kommunikeres til, motiveres og inspireres. Workshoppen i selvledelse og tidsstyring handler således både om at vi hurtigt kommer frem til ”hvor der er noget at hente” på såvel individ som teamplan, men også om at skabe nogle rige og forandringsskabende løsningsmodeller for deltagerne.
Strategier til personlig tidsstyring og selvledelse
Deltagerhæftet indeholder en række modeller og strategier du kan bruge i din hverdag for at eliminere dine værste kilder til tidsspilde og fokusere på dine mål. Strategierne er alle umiddelbart anvendelige, og du vil blive bedt om at forpligte dig til at implementere disse i din hverdag med det samme. Der vil ligeledes være øvelser, som rækker langt udover selve undervisningsdagen, øvelser på det personlige og det professionelle plan.
Høre mere om en workshop i tidsstyring og selvledelse på
72 345 900